torsdag den 12. april 2018

Igen?

Jeg prøver igen. Eller gør jeg? Har sgu aldrig været blogger, men har da haft en blog flere gange, som så mange andre. Slettet den, lavet en ny, slettet den nye, glemt jeg havde en blog, etc. etc. 
Den eneste grund til at jeg fandt ud af, at jeg har den her, er fordi den var logget ind på den. Ellers havde jeg nok aldrig skænket det en tanke.

Det er ikke fordi jeg ikke gerne vil skrive, synes da det er vældig hyggeligt. Jeg er bare ikke særlig god til det. Jeg keder mig hurtigt. Jeg er ikke særlig god med ord og har aldrig været det. Fristil i folkeren og gymnasiet? Gyyyyys. Grammatikken kører fint men det der med at lege med sproget, kæle for ordene og få en tur i Netto til at lyde som det vildeste eventyr, det kan jeg ikke. Og hvorfor skulle jeg så bruge tid på det her? Jeg ved det ikke. Men nu har jeg lige et moment, som man siger og så får jeg skrevet noget ned.


Måske bunder det også lidt i, at jeg simpelthen ikke har et særligt 'blogger-agtigt' liv. Jeg er ikke til vilde events eller på crazy ferier eller noget i den dur. Man skal nok være meget mere blogger og gram, end jeg er, for at blive inviteret til events. 1. Jeg er ikke blogger og 2. Jeg er nok for lidt fashion til at være ægte gram. Min Instagram-profil med vanvittige 36 følgere bliver mest brugt til at stalke andres perfekte liv og dele øjebliksbilleder i story. Fx når jeg lige har et Instagram-moment med en blogger-plante eller lignende. 

Desuden foregår alt i København, gør det ikke? Ja, der bor jeg ikke. 

Det var da vist en rodet omgang, alt det her. Nå ja, det beskriver vel egentlig også mig ganske godt. Men jeg er nu sød nok alligevel. #selflove